Skip til hoved indholdet

Stier og ruter

Stier og ruter


I Halsnæs findes der et bredt udvalg af motions-, natur- og aktivitetsstier. Fælles for dem alle er, at de fører dig gennem smuk natur og tæt på Halsnæs dyreliv, mens du får frisk luft og motion.

 

Fjordstien

 

Langs Roskilde Fjord og Isefjorden går Fjordstien. Det er en gang- og cykelsti, der løber tæt langs kysten og byder på nogle smukke naturoplevelser. Når stien er færdig, vil den være 275 km lang.


Læs mere om Fjordstien her.

 

Halsnæsstien i Frederiksværk

 

Halsnæsstien giver dig mulighed for at kombinere motion, natur og kultur. På den 3,6 km lange rute kan du opleve alt fra istidslandskaber til isfugle. Den afmærkede sti går forbi motionsredskaber, sundhedssporet og kulturhistoriske spor.


Læs mere om Halsnæsstien i Frederiksværk her.

 

Halsnæsstien i Hundested

 

Halsnæsstien i Hundested er et oplagt sted at træne din kondition. Både børn og voksne kan udfordre sig selv på de 500 meter motionssti. Stien er et oplagt sted til intervaltræning og sjove kapløb.


Læs mere om Halsnæsstien i Hundested her.

 

Hjertestien

 

Hjertestien er en motionssti for alle aldre. Få pulsen op og nyd den smukke natur undervejs på den 4,3 km lange rute. Stien går gennem både skov, bebyggelse og kuperet terræn og langs Arresø.


Læs mere om Hjertestien her.

 

Nordkyststien

 

Nordkyststien er en 69 km lang cykel- og vandresti, der går fra Hundested til Helsingør. Undervejs kommer du forbi enestående natur og spændende kulturoplevelser.


Læs mere om Nordkyststien her.

 

Ridestier

 

I Tisvildeleje kan du opleve naturen fra hesteryg på et 46 km stort net af ridestier. Kom tæt på naturen i Tisvilde Hegn og snup en svømmetur ved Stængehage Strand sammen med din hest.


Læs mere om ridestierne her.

 

Sundhedskorridor Halsnæs

 

Den 10 km lange natur- og aktivitetssti fører dig forbi skov og strand, mens du bliver klogere på områdets natur- og dyreliv. Undervejs møder du forskellige infotavler og audioguides, som fortæller om natur og dyreliv.


Læs mere om sundhedskorridor Halsnæs her.

 

Sundhedsspor

 

Er du til korte motionsture på et par km? Så er sundhedssporene noget for dig! Få tjek på dit kondital og kom ud i naturen.


Læs mere om sundhedssporene her.

 

 

Sidst ændret:

tirsdag, 05. juli, 2022 - 14:40