Skip til hoved indholdet

Arrenakke Bakker

Arrenakke Bakker

Fra toppen af bakkerne er der storslået udsigt til det omgivende terræn og de tre vande som omgiver Halsnæs: Arresø, Kattegat og fjorden.

 

Arrenakke Bakker er et af de smukkeste udsigtspunkter i Halsnæs - pak madkurven og kaffekanden og begiv dig på opdagelse i det smukke landskab.

 

Arrenakke Bakker blev formet af is-fremstød fra nordøst og syd formet det kuperede terræn for omtrent 23.000 til 16.000 år siden. Da isen smeltede steg havet og i stenalderen for ca. 6000 år siden var Arrenakke et næs omgivet af et frodigt lavbundet hav fyldt med østers

 

Den tykke is manglende tryk på undergrunden medførte en hævning af landskabet som efterhånden tørlage havet omkring Arrenakke og skabte Arresø – en hævning som stadig ganske sagte foregår i dag. Søens naturlige afløb løb dengang nord om bakkerne og ud i Roskilde Fjord. Sandflugten i området blokerede afløbet i starten af 1700-tallet, lige ved Arrenakke, og skabte oversvømmelse langs søens breder. For at sikre afløbet blev Arresø Kanal gravet og kimen til Frederiksværk var lagt!

 

Arrenakke Bakker er omfattet af en fredning, der skal sikre de enestående udsigtsforhold og bevare landskabelige, rekreative og kulturhistoriske værdier. Samtidig skal fredningen være med til at sikre og forbedre offentlighedens adgang til det unikke område.

 

 

Sidst ændret:

mandag, 11. oktober, 2021 - 10:06