Skip til hoved indholdet

Særlige arter

Særlige arter

I Halsnæs Kommune er der nogle særlige dyre og plantearter, som Grenet Edderkopurt, Grønbroget tudse, Isfugl og Nordlig Fugleedderkop.

 

I Halsnæs kan du finde mindst 12 forskellige dyre- og plantearter, som hver især stiller særlige krav til deres levested og som følge heraf er sjældne i Danmark, men særligt hyppige i Halsnæs.

 

Levevilkårene fra art til art er meget forskelligartede og kan eksempelvis være krav om særligt rent vand, uforstyrrethed, eller måske krav om særligt stejle soleksponerede skrænter tæt ved havet.

 

Du kan fx finde den Grenede Edderkopurt, der er ganske sjælden - også på internationalt plan. Den største bestand i Danmark findes lige her i Halsnæs. Den er afhængig af tørre, solrige, åbne kystskrænter, som dem ved Rundebakke ved Ølsted og på Grævlingehøj ved Lille Kregme. Planten er fredet, så nok se - men ikke plukke.

 

Den smukke isfugl er en særdeles sjælden ynglefugl i Danmark, og de fleste eksemplarer findes i Jylland. Den kan dog opleves ved Arresø og Arresø Kanal. Dens skarpe skrig kan af og til høres, men man skal være ganske heldig for at få et glimt af den sky fugl.

 

Du kan læse mere om de enkelte arter og hvor du kan finde dem på denne oversigt på Halsnæs Kommunes hjemmeside. Klik på hver art for mere information. 

Sidst ændret:

mandag, 11. oktober, 2021 - 14:19