Skip til hoved indholdet

Hundested Kino - film og fællesskab

Hundested Kino - film og fællesskab

I 2017 genåbnede en flok lokale ildsjæle Hundested Kino som biograf og spillested. Her kan du opleve film, musik og masser af fællesskab.

Den foreningsdrevne Hundested Kino er både biograf, spillested og kulturhus med et bredt program.

Der har eksisteret en biograf i Hundested siden begyndelsen af 1930’erne, hvor den første åbnede i Nørregade 94. Kino hed den slet og ret. Hér lå den frem til 1943, hvor Kino flyttede lidt sydpå til en større bygning i Søndergade 122.

Desværre skulle bygningen i Søndergade rives ned i 1976, og Kino måtte endnu en gang flytte. Denne gang rykkede den tættere på byen til adressen Strandvejen 47 – et tidligere slagtehus. Biografen var i drift frem til oktober 2011, hvor den lukkede. Bygningen stod herefter ubenyttet indtil 2017, hvor en flok lokale biografentusiaster tog initiativ til at stifte en forening. Foreningen arbejder på at istandsætte og drive biografen, så Hundested atter kan have en levende biograf.

Udover at vise film, holdes der også jævnligt koncerter i den hyggelige, lille biografsal.

Sidst ændret:

tirsdag, 12. oktober, 2021 - 12:28