Motion i skoven er et hit, men hvis du ikke bare vil løbe en tur, men også udfordre dig selv på andre måder, og sætte andre muskelgrupper i spil, så skal Kobberzonen på din ruteplan.
Lidt hemmeligt placeret i skoven tæt på gymniset og Peder Falstersvej, gemt bag skovens grønne løv, finder du Kobberzonen. En samling af motionsredskaber, designet til at du kan udfordre dig selv ved brug af din egen kropsvægt. Hvert redskab guider dig igennem en øvelse, så du fx kan bruge dem til cirkeltræning, eller som et afbræk i en løbe- eller gåtur. Her kan du træne tæt på byen, i naturen, tæt på vejen, men alligevel lidt i skjul.
Det er frit for alle at bruge de gode udendørsfaciliteter.