Torup Marked

Kalender for Torup Marked

Torup Marked spirer frem hver anden lørdag fra juni til oktober i haven bag Dyssekilde Station ved Økosamfundet Dyssekilde.

På Torup Marked findes masser af friskopgravede grøntsager, hjemmelavede marmelader og snaps, friskmalet mel og lune boller, søde kager og ofte også noget direkte fra grillen. Du vil også kunne finde krydderurter, ukrudt, honning og andet mad, der bogstavlig talt er dyrket lige i baghaven. 

Alle varer er lokale, for bæredygtige råvarer bør kun rejse få kilometer fra jord til bord, lyder budskabet. Markederne har sæsonbaserede temaer, fx æbler i oktober, og stadeholderne frister med masser af lækre smagsprøver.

Find mere information om Torup Marked her.