Børneklubben er for familier med børn i alderen 2-14 år og er et samarbejde mellem Gjethuset og bibliotekerne i Halsnæs Kommune.
Børneklubbens fokus er at skabe mere kultur i børnehøjde, hvor det er muligt at dyrke fællesskaberne. Oplevelserne skal danne grundlag for dette, og sammen kan vi give en masse nye generationer bekendtskab med kultur i bred forstand.
Halsnæs Børneklub samler børn og familier i en kulturel børneklub med tilbud rettet direkte mod børnene. Udover at have store børneartister fra Ramasjang, er visionen at udvikle flere kulturelle tilbud i mange andre retninger. Der arbejdes blandt andet med workshops, teaterdage, maledage i galleriet, efterårsferieaktiviteter, LAN-party og LEGO-byg.
Det koster ikke noget at være med i Børneklubben. At være medlem betyder til en start modtagelse af nyhedsbreve og rabatlinks til udvalgte børneevents.
Tilmelding til Børneklubben her..