Skip til hoved indholdet

Aktiv Halsnæs

Aktiv Halsnæs

Aktiv Halsnæs er din portal til booking af lokaler og idrætsfaciliteter i Halsnæs. Her finder du et overblik over alle kommunens foreninger - også dem der ikke er på Oplev Halsnæs endnu.

 

Sport og fritid samlet på ét sted for hele familien

 

Vi har samlet sport og kultur på én portal og gjort det overskueligt for dig at finde kommunens gode tilbud og tilmelde dig aktiviteter. Det betyder, at du let kan logge ind, booke baner, lokaler og gå op opdagelse i kommunens store udvalg af undervisning, kulturelle arrangementer, sportsgrene og andre fritidsaktiviteter – for hele familien.

 

Ét login til hele familien

 

Du behøver kun ét login til familien, som giver jer adgang til hele kommunen. På den måde kan du let holde styr på alle børnenes interesser og passe dem sammen med dine egne og resten af familiens. Det giver overblik og gør hverdagen mere enkel. Samtidig kan du hente inspiration til andre og nye aktiviteter, som du måske slet ikke vidste var i dit nærområde. 

 

Find fritidsaktiviteter

 

I netop din kommune er der masser af fritidsaktiviteter og kulturelle arrangementer for hele familien, og under fanen Aktiviteter kan du let og hurtigt finde frem til dem ved at søge på din specifikke interesse. Du kan også søge på by og postnummer, hvis du gerne vil inspireres af, hvad der findes af spændende muligheder i dit nærområde, som let kan passes ind i en travl hverdag.

 

Find og book lokale, hal eller idrætsanlæg

 

Din kommune byder på meget andet end sjove og lærerige aktiviteter, for her på siden kan du også få overblik over haller og kultur- og forsamlingshuse i din kommune, hvis du fx skal holde fest, men mangler det perfekte festlokale, eller har arrangeret en turnering og skal bruge idrætsbaner. Du kan endda booke det hele direkte på Aktiv Halsnæs. 

 

Bip dig ind i hele kommunen

 

På sigt vil du kunne betale, købe biletter, sæsonkort, medlemsskab og få overblik over dine og familiens tilmeldinger, og du vil fx kunne købe et armbånd med chip, som giver dig adgang overalt i kommunen og er kædet sammen med de tilmeldinger, du har foretaget her på siden, så alt, du skal gøre, er at bippe dig frem til et sjovt og aktivt liv – uden girokort, pbs og manuelt arbejde.

 

Finder du ikke det, du søger?

 

Det er foreningerne selv, der lægger tilbud op her på portalen. Det betyder, at siden løbende vil blive opdateret med nye og flere foreninger og aktiviteter, i takt med at foreningerne tilmelder sig. Finder du derfor ikke det, du søger, betyder det ikke nødvendigvis, at det ikke findes i din kommune, men at aktiviteterne sandsynligvis er på vej.

Sidst ændret:

tirsdag, 28. december, 2021 - 13:17