I Halsnæs Kommune er året rundt mulighed for at prøve sig selv af i naturen. Uanset om du er til motionsløb, cykelløb, skattejagt eller vandreture, findes der noget for dig her.
Læs om det årlige motionscykelløb her
Kom og løb med i Liselejeløbet, hvor ruterne er på 5-10 eller 15 km. Løbet går gennem den smukke Liseleje plantage med skov og hede. Løbet afvikles hvert år midt i juni med start fra den store p-plads ved Liseleje strand.
Der er vanddepoter undervejs og vand og frugt til alle deltagere i målområdet, og hører man til de hurtigste i feltet, er der præmier i vente, ligesom der vil være lodtrækningspræmier. Løbet har fundet sted siden 2005 og satte i 2014 løbsdeltagerrekord med 436 deltagere. Liselejeløbet roses fra løbernes side for det fantastiske område, den fine afmærkning og sværhedsgraden for de hurtigste løbere.
"Find vej i Frederiksværkskovene" er en del af det landsdækkende koncept Find vej i Danmark - en forenklet udgave af orienteringsløb. "Find vej i ..." er en slags skattejagt, der bringer dig gennem skoven, parken eller byen på jagt efter poster. Et orienteringskort viser, hvor posterne ligger. Der er opstillet 60 poster rundt i Frederiksværk bymidte og i skovene. Med kortet bestemmer du selv, hvor du starter din tur i Frederiksværk og omegn.
Hvis du både vil have motion, frisk luft og opleve historiens vingesus, kan du gå på opdagelse med app´en Hemmelige Stier. Bliv guidet til det nordsjællandske kulturlandskab og planlæg spændende udflugter.
Naturskatten er en gratis app fra Halsnæs Kommune, der fører dig på skattejagt i området omkring Hvideklint. Undervejs er der sjove opgaver, spændende quiz-spørgsmål og fortællinger, der gør dig klogere på dyrene og naturen omkring dig.
Læs mere om Naturskatten her
Sidst ændret:
tirsdag, 28. december, 2021 - 13:16