Skip til hoved indholdet

Aktiv sommer i Halsnæs

Aktiv sommer i Halsnæs

Hvert år præsenterer Aktiv Sommer et alsidigt program, der skal give spændende og anderledes oplevelser til kommunens børn i sommerferien. Og turister er også velkomne til en del af aktiviteterne.

 

For Halsnæs Kommune er det vigtigt at skabe gode tilbud for børn og unge hele året. Med dette tilbud, Aktiv Sommer Halsnæs, skaber vi spændende og varierende tilbud for alle fra 6.klasse til 18 år i løbet af sommeren. Vi giver børn og unge i kommunen en unik mulighed for at prøve nogle nye aktiviteter, møde foreningerne og Unge- og kulturcentret, og samtidig få nogle gode oplevelser, hvor venskaber kan opstå og udvikle sig. 

 

Hvert år præsenteres programmet op til sommerferien - tilmeldingen begynder i starten af juni.

 

Programmet har tidligere bestået af fx: workshops i brydning, kampsport og mange andre slags sport, skrivekursus, sangskriverkursus, udflugter til forlystelsesparker, udflugt til Sverige og meget andet. Det kan godt betale sig at læse programmet grundigt, for der er mange spændende tilbud for både børn og unge.

 

Nogle af tilbudene har siden 2016 været åbnet for turister, sommerhusgæster og andre besøgende, der kan tilmelde sig på samme vis som kommunens børn. De aktiviteter, hvor turister har adgang er markeret i programmet. Hold øje med Aktiv Sommer-programmet her på Oplev Halsnæs.

 

Sidst ændret:

tirsdag, 28. december, 2021 - 12:53

Mere information

Aktiviteter for børn og unge hver sommer i skolernes sommerferie.

Pris: De fleste aktiviteter koster omkring 100 kr.

Program: Kommer hvert år ca. slut maj.

Tilmelding via UKC: Nødvendig - begynder i starten af juni og til der ikke er pladser.