Skip til hoved indholdet

Efterårsferie-guide til indendørs aktiviteter

Efterårsferie-guide til indendørs aktiviteter

Det regner…igen. Men du har fri og skal nyde din efterårsferie. Vejret er ikke til den planlagte tur på Halsninoen, så hvad skal du så finde på?

 

Tja, du kunne fx tage ud og kigge på kunst? Hvad med at besøge Ågalleriet, der har en udstilling med Annette Graae, eller måske Kældergalleriet i Torup, hvor kunstneren Elise Mariama Guldagger udstiller? Er du mere til glaskunst, er et besøg hos Backhaus Brown altid en fascinerende oplevelse. De har alle tre åbent i efterårsferien og byder gladeligt indenfor.

 

Har du allerede fået dækket dit kunstbehov kan vi anbefale et besøg i Knud Rasmussens Hus, på Industrimuseet eller på Krudtværksmuseet. Og ellers kan ferien nydes med en koncert, fx i Mejeriet i Torup, der har Flamenco aften lørdag den 15. oktober, eller Gjethuset, der får besøg af de svenske søstre i bandet Baskery samme aften.

 

Mejeriet i Torup lægger også hus til blomstersalon både 19. og 23.oktober, og du kan komme en tur med til Sverige, når Halsnæs Bibliotekerne inviterer til Unikke politiske rejser online den 19. oktober kl. 14-17.

 

Tag et kig i kalenderen på Oplev Halsnæs og find endnu mere inspiration til din efterårsferie.

 

Rigtig god fornøjelse.

Sidst ændret:

onsdag, 12. oktober, 2022 - 09:03